Tulipansjal – endelig færdig…

Tulipansjal i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Det færdige Tulipansjal inden opspænding. Sjalet er strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn


Så blev jeg endelig færdig med mit Tulipansjal. Og hvor er jeg dog glad for det.
Jeg købte garn og opskrift til sjalet på Fanø Strikkefestival september sidste år (2013), og jeg har strikket lidt på det on-off siden da. Der kom lige et par julegaver i vejen, plus et par andre projekter…

 

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn. Her ser I sjalet efter opspænding – tulipanerne er ret tydelige nu. Klik på billedet for at se det større…

Sjalet har faktisk været færdig en god uges tid, der manglede kun lige at blive hæftet ender, og så skulle det skylles og spændes op. Men suk! Jeg må indrømme at monteringsarbejde ikke altid er det der trækker mest i mig.

 

 

 

 

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Så er Uldkonen klar til en tur i Operaen 🙂

Denne gang var det dog ingen sag. Der var kun 2 ender at hæfte, og jeg havde ingen problemer med at spænde sjalet ud til de i opskriften angivne mål.

Jeg er bare så glad for mit nye sjal. Tror jeg vil tage det på, næste gang jeg skal i Det Kongelige Teater 🙂

 

 

 

 

Sådan gjorde jeg:

Garn: Hjelholts 1 trådede farveskiftegarn – 2 bundter á 100 g.

Pind: Rundpind nr. 5

Opskrift: Tulipansjal, dess. nr. F-1010, design Aga fra Hjelholt
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke.

Kommentar: Jeg holder meget af at strikke efter diagrammer. Når der er ro omkring mig! Jeg måtte opgive at strikke på sjalet herhjemme. I stedet har jeg strikket på det på vej til og fra arbejde, hvor jeg sidder i stillekupé. Så det har været absolut hyggeligt 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Strikketøj og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Tulipansjal – endelig færdig…

  1. Camilla Møller skriver:

    Det er bare blevet så flot!! 🙂 Stillekupé er et godt sted at sidde. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *