Strikkjole – Geilsk nr. 8 er klar til brug

Geilsk 1

Geilsk nr. 8 – den første kjole jeg har strikket til mig selv. Og absolut ikke den sidste…

Som I måske husker, har jeg nu i lidt over et år strikket på en kjole til mig selv – Geilsk nr. 8.

Kjolen strikkes nedefra og op, og i oktober 2013 var jeg faktisk nået til at skulle lukke af for ærmer, da jeg fik en fæl mistanke om at jeg havde strikket kjolen for stor. Jeg endte med at trevle op igen.

Fordelen ved at bruge kvalitetsgarn, som fx fra Geilsk, at garnet ikke mister spændstighed eller bliver fnulret at se på, men snildt klarer at blive strikket op igen.

 

 

 

Geilsk 2Denne gang er jeg nået helt i mål. Som med Tulipansjalet måtte kjolen liiige ligge lidt på sofabordet, inden jeg fik færdigmonteret den og hæftet ender. Men hold da op, den har været værd at vente på.

Efter at have været vasket (i maskinen på uldvask) har kjolen liggetørret. Og nu er den som en drøm at have på. Det er afgjort ikke sidste gang jeg strikker en kjole til mig selv!

 

 

Geilsk 3Sådan gjorde jeg:

Garn: Geilsk Bomuld og Uld – 55 % lammeuld og 45 % bomuld. Som Bente Geil skriver på hjemmesiden “Kvaliteten er særdeles velegnet til børn og sarte mænd, da den har uldens varme og lethed og “fedheden” fra bomulden”. Jeg skal hilse og sige at den også er god til stærke kvinder, der ellers er glad for at gå med uld 🙂

Pind: Rundpind nr. 3 i 40, 80 og 100 cm.

Opskrift: Jeg har købt opskrift og garn til kjolen hos Geilsk på håndarbejdsmessen Kreative Dage i Fredericia efteråret 2012. Første kjole var i str. L, og den blev trevlet op igen. str. M passer mig perfekt!

Kommentar: Kjolen har været ret let at strikke, ingen store udfordringer. Da først de 2 mønsterpinde sad der, gik det derudad. Kan udmærket strikkes til et afsnit af fx Matador eller Bonderøven, eller mens man sludrer med familien.

Dette indlæg blev udgivet i Strikketøj og tagget . Bogmærk permalinket.

10 svar til Strikkjole – Geilsk nr. 8 er klar til brug

  1. Pernille skriver:

    Så flot, tænkte faktisk på hvor langt du var kommet med kjolen da jeg så det smukke sjal.

    • Britt skriver:

      Tak, Pernille. Nu har jeg bare 3 monteringsjobs tilbage i stakken derhjemme, inden jeg gir mig selv lov til at kaste mig ud i et nyt strikke-projekt 🙂

  2. ann skriver:

    Den er virkelig sød, og linierne i den kan jeg rigtig godt lide 😉

    Måske også noget for mig 😀

    Kram Ann

    • Britt skriver:

      Hej Ann.
      Jeg kan varmt anbefale dig at kaste dig ud i projektet. Og jeg tror faktisk snittet vil klæde dig også 🙂
      Kram Britt

  3. Vibeke P P skriver:

    Det hjælper jo altid en del, at bæreren er smukt slank og ungdommelig !, Flot arbejde

  4. Tulle skriver:

    Hvor er den bare blevet smuk

  5. Camilla Møller skriver:

    Den er blevet så fin og lækker og du ser super godt ud i den!!

Skriv et svar til Britt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *