Hver den første lørdag i måneden mødes Tekstil-lauget på Trelleborg. Vi får som regel sludret en masse – men vi får bestemt også noget fra hånden.
Lørdag den 7. september ville vi forsøge os med noget – for Tekstillauget – helt nyt: plantefarvning i trækar. Det gik faktisk rigtigt godt, og vandet kom ret hurtigt i kog. Vi havde 2-3 sæt sten i gang, så når et sæt sten havde afgivet den varme de kunne, blev de skiftet ud.
Jeg har vedhæftet en lille billedserie fra projektet, og det er mit håb, at mine læsere hygger sig bare halvt så meget, som vi gjorde i løbet af dagen 🙂
Så skal vandet varmes op, og Søren Uldsøn står klar med varme sten. Ved siden af står valnødderne i blød over bålet.
Så skal stenen plumpes i…
Så er det lige før vi når kogepunktet…
Med forklæde over kjolen og sol og røg i øjnene
Pause…
Så koger vandet – vi er parat til valnødder nu
Freja med den magiske runesten
Min smukke datter Pernille hygger i skyggen, mens mor knokler i solen
Mor og datter – begge har uld på hjernen
— Og når nu vi alligevel har bål, så kan vi lige så godt få kogt noget grød til frokost. Grøden er mest byg, desuden rug, havre, spelt og en anelse hvedekerner.
Og her er så resultatet. Det blev en meget smuk farve, og jeg glæder mig til at nålebinde nye strømper til mig selv af garnet 🙂
Hej. Har læst lidt om dine farveeksperimenter. Har du prøvet af farve uden at varme vandet op/koge planerne? På Ladby laver vi/Merete i øjeblikket eksperimenter med fermentering af rå-“stoffet” (hvidligt ved leveringen fra Kjellerup) , altså ingen allun, jern eller vinsten, derefter nedlægning i fermenteret farvebad. Der er ikke så meget gang i det lige nu, det er simpelthen for koldt ;-), men så snart temperaturen bliver noget højere fortsætter eksperimenterne. Det er meget, meget tidskrævende, men også spændende. Grunden til disse eksperimenter er, at vi er sikre på, at man har sparet på det dyre brænde (først smeden, så maden og så hus-opvarmning) og derfor har farvet uden brug at ild, hvor det har kunnet lade sig gøre. Og det kan faktisk lade sig gøre 🙂
Hej Liselotte
Tak for din fortælling.
Vi – læs min veninde Ulla og jeg – er helt enige med jer i, at der sandsynligvis blev sparet på brændslet.
Da vi tilbage i 2013 gik i gang med at plantefarve i trækar, hvor vandet/farvesuppen varmes op ved hjælp af varme sten, fandt vi ud af, at vi kun brugte lidt under en tredjedel af den mængde brænde, som vi brugte på den traditionelle måde med bål og gryde. Efter et par gange udvidede vi konceptet: I bunden af bålet lagde vi en stor, flad sten, som blev varmet op af bålet. Over bålet havde vi en gryde eller to med grød eller gryderet, og når maden var færdig, og farvebadet varmt nok, var den flade bundsten varm nok til at bage brød på, eller endda tilberede en dej-indbagt steg på.
Jeg har kun forsøgt mig lidt halvhjertet med fermentering, men jeg ved at Ulla har gjort mere seriøse og systematiske forsøg med det.
Held og lykke med jeres projekt, som jeg afgjort må se lidt nærmere på, næste gang jeg kommer til Ladby.
Farverige hilsner
Britt
Hvor ser det spændene ud, plantefarvning er noget jeg jeg må prøve en dag.
Super flot blog!