By Uldkonen
Egentlig synes jeg ikke min mand er specielt kuldskær, men da det kan være en kold fornøjelse at være viking i vinterhalvåret, tænkte jeg at han sikkert ikke ville blive ked af, hvis jeg syede en kaftan til ham. Og nej, han blev faktisk glad for tanken 🙂
Så i foråret 2014 fandt jeg noget tyndt uldstof til for, og en hvid lærredsvævet lidt kraftigere uld, som jeg selv kunne plantefarve på. Yderstoffet blev farvet med rejnfan og gråbynke, og det fik en intens gul farve, som kameraet i min telefon desværre ikke yder fuld retfærdighed …
Når man syr vikingetøj går man ikke bare ned i en stofbutik og finder et mønster i str. L (eller hvad man nu lige står og skal bruge) som man så smækker på stoffet og bare syr derudaf efter. Næ, her skal måles, tegnes og beregnes.
Sidst men ikke mindst skal der sys og prøves. Og til sidst kan man ende ud men noget der kunne se ud som fx denne kaftan:
Nu er den nye kaftan klar til brug. Ja, jeg skrev ikke færdig, men klar. For jeg har flere planer med den, som må komme her i løbet af sommeren, efterhånden som jeg får tid 🙂
Waw hvor er der flot. Både i farve, snit og udførelse. Manden din må være stolt af både dig og sin nye kaftan.
Hvor er den bare blevet flot! Og farven er stadig smuk på computer eller telefon, eller hvad man ser det på, men du har ret, der er stadig lidt forskel på farven om man ser den i virkeligheden eller ikke 😉
Tak, Pernillemus.
Men billederne er nu generelt ikke lige så gode efter at min lille yndlingsfotograf flyttede hjemmefra 😉
Kram fra Uld-mor