Så fik jeg farvet benviklers til mand og søn. Som nævnt i tidligere indlæg havde jeg sat benviklers og krap i blød, så jeg kunne komme i gang med projektet.
De 14 meter benviklers blev farvet med krap i forholdet 1/1 i ca. 1 time. Temperaturen fik på intet tidspunkt lov at komme over 62 grader. Og sidst men ikke mindst fik det lov at stå i farvesuppen natten over.
Og smukke blev de, guf for øjet. Og måske lidt for varme til en solskinsdag på Trelleborg 🙂