Mandag morgen. Årets næstsidste dag. Huset er stadig helt stille. Her er kun katten der spinder på stolen ved siden af mig, og brændeovnen der klikker. Larmende stilhed. Jeg er oppe nu, har kørt manden til halv-syv toget, og nyder at vi på mit job har en tvungen feriedag i dag.
Hen over julen har vi haft en dejlig masse familie på besøg, og der har været travlt i “Folkekøkkenet”, som vi døbte det. Vi har haft traditionelle julefrokoster med sild, flæskesteg, julemedister og rødkålssalat, og i går – lidt mere utraditionelt – farseret kalkun med grovmos, champignonsovs (ikke sauce) og engelsk dessertkage. Vi har siddet meget til bords i denne jul, spist og grinet, fortalt historier og spillet pakkespil, cluedo mm. Jeg har flere gange i løbet af julen rost mig selv for at have investeret i glas, der kan gå i opvaskeren. Farmors gamle glas og de smukke høje fra Holmegaard har holdt fri i denne jul.
Jeg nyder stilheden inden “børnene” står op med en ekstra kop kaffe og mit strikketøj. Mit strikketøj… Jeg nåede at blive færdig med en masse uldne og bløde julegaver til familien, til gengæld nåede jeg ikke at blive færdig med min strikkjole fra Geilsk. Det skal der rådes bod på nu.
Jeg vil nyde årets næstsidste dag i fulde drag med sønnen og den yngste datter plus hendes kæreste. Måske sønnen kan lokkes med på en rask fodtur ned til den gamle kirke ved søen og tilbage igen?