Her i weekenden var min mand og jeg på weekend i mine forældres hus i Blekinge. Huset ligger langt inde i en stille skov, og alene turen derop var et kapitel for sig med smukke efterårsfarver overalt.
Naboen, Johnny, havde skudt elg. Som I ser kan man bestemt ikke bo på landet i Sverige uden traktor med frontlæsser og hejseværk. Vi var blevet tilbudt skindet fra elgen (til hjemmegarvning, forstås) men takkede pænt nej. Vi kunne ganske simpelt ikke overskue det store projekt. Næ tak, vi holder os til lam og får. Og nå ja, vi har da også en gang garvet et vildsvin 🙂
Efter at have set på elg og skind, gik vi en tur i naboens skov. Og hold da op, der var svampe over alt! Grøn og rød fluesvamp, Karl Johan (rørhat), kantareller, fyrsvamp og en masse slørhatte. Vi begyndte at plukke lidt kantareller til aftensmaden, men blev så bidte af det, at jeg måtte hjem og hente poser til høsten; så kunne vi nemlig med det samme høste slørhatte til at plantefarve med.
Vel hjemme igen, med svampebogen i den ene hånd og datteren ved den anden, begyndte vi sorteringsarbejdet. Iflg. svampebogen var der kun 7 af alle svampene der var Cinnoberbladet Slørhat (giver ifølge min svampebog prægtige røde farver), og 300 g der var Grønkødet Slørhat (giver varme orange og brunlige farver). Resten (ca. 1 kg) var ifølge bogen Puklet Gift-Slørhat, og jf. svampebogen skulle de ikke kunne bruges til at farve med. Så de røg ud igen som bio-affald. Øv 🙁
Resten af svampene er nu frosset ned, og de får pænt lov at ligge i fryseren og hygge, mens jeg finder noget garn vi kan forsøge os lidt med. Og næste gang tror jeg at både svampebog og Pernille kommer med i skoven, så vi kun får det med hjem vi skal bruge.
