Lul lul rokken går …

Om end med udfordringer!

Jeg har ligget syg. I en hel uge har den stået på influenza med feber, ondt i halsen og hoste. Nu er jeg feberfri, men stadigt hostende og hurtigt træt. Øv!

De sidste dage har jeg ligget og kastet kærlige tanker til min gamle ven, rokken, og tænkt på, hvor hyggeligt det kunne være, hvis nu bare… Så i dag, lørdag, skal det være. Nu vil jeg prøve at være aktiv et par timer. Se hvor meget jeg orker. På et tidspunkt skal jeg jo i gang igen. Og hvorfor så ikke på en måde jeg holder af?

Derfor var jeg ude i den friske luft (uha, det var næsten rart) for at finde en sæk med uld, som en venlig sjæl forærede mig sidste forår. Ulden er fra en gotlænder. En ægte gotlænder, og ikke en gotlænder-krydsning som Magda og Molly, der bestemt ikke ligner gotlændere.  Nææ… Damerne M&M er hvide med let og luftig candyflossagtig uld. Skøn blød underuld, men med mange lange irriterende dækhår. Nå, det er ikke dem det handler om i dag. Videre…

Gotlænderuld der skal kartes

Lidt af den gotlænderuld jeg fandt frem fra brændeskuret. Den skal afgjort kartes!

Kloge folk siger, at det er bedst, hvis man kan lære at spinde direkte fra totten. Her kommer så første udfordring. Hvis ulden skal spindes direkte fra totten, skal den absolut ikke have stået udenfor i brændeskuret 9 måneder i en sæk, uden at være sorteret først. Jeg har ikke noget valg – jeg bliver nødt til at karte ulden først. Altså den uld jeg kan nå at hive op fra sækken, der står bag vikingetelt og teltpæle, helt klemt ind mod væggen.

Ashford karter

Mine nye Ashford karter. Jeg arbejder stadig på at enes med dem.

Her støder jeg så ind i næste udfordring. Mine gode gamle karter med lige bund og lædersåler er totalt slidt op. De hænger i laser. Der er investeret i et par spritnye ashford karter. Men vi fungerer ligesom ikke rigtigt sammen. De er buede, jeg er vant til lige karter. Og der er mange nåle pr. cm. For mange til min smag og temperament.  Derfor bliver tøjerne ikke så pæne og runde, som jeg kunne ønske.

Lul lul rokken går

Lul lul rokken går. Her er lidt af spindet fra den lækre gotlænderuld

Endelig kommer rokken i gang. Lul lul, rokken går… Den knirker lidt, men synger mest. Jeg har fundet det sted i huset med mest dagslys, sol kan vi jo ikke prale af i dag. Og hvor er det altså hyggeligt at sidde her igen.

Min gode gamle ven, rokken. Knirk, knirk, knirk.

 

Dette indlæg blev udgivet i Spinderier og tagget . Bogmærk permalinket.

2 svar til Lul lul rokken går …

  1. Camilla Møller skriver:

    Hyggeligt at du har sat dig ved rokken “knirk knirk” Hvad skal du mon lave af garnet du får? 🙂

  2. Vibeke P P skriver:

    Nemlig. Spinding er hyggeligt. Jeg leger med dromedar uld, jeg har hentet i Marokko. Kruset, og let at spinde. Ret snavset, men pyt. Miljøet jeg hentede det i var ganske autentisk.”.

Skriv et svar til Vibeke P P Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *