Kjole med lange kiler a la kaftan

By Uldkonen

Når vi drager i viking, er min mellemste niece Freja for det meste med. Med Freja er det som med de fleste andre børn: Hun vokser ud af tøjet, hver gang man vender ryggen til! Og så må faster jo i gang med synålen igen (hvad hun jo også gerne gør 🙂  )

Der er stadig længe til sommer og hedebølge er over os igen, så til Vikingerne Vågner og Ribe vikingemarked skulle der tænkes varmt og fornuftigt. Hos Myrsale fandt jeg i eftersommeren 2 restestykker i hvid diamantkipper, som med lidt god vilje og et fleksibelt mønster godt kunne blive en til kjole i størrelse Freja – inkl. vokselæg 🙂

Først farvede jeg stoffet med tørrede birkeblade og rejnfan, som jeg heldigvis havde ved hånden fra sidste sommers høst.

Frejas kjolestof

Diamantkipper fra Myrsale, plantefarvet med birk og rejnfan

 

Så skulle der tages mål og udtænkes snit til kjolen. Da stoffet er ret kraftigt, ville jeg gerne undgå at der blev alt for meget stof, der kom til at sidde og “klumpe” under armene. Derfor valgte jeg at bruge samme princip som da jeg syede kaftan til manden: At holde overvidden i de lange stykker så de passede med målet fra skulder til skulder X 2.
For at nå op til overvidden regnes de lange kiler i siderne med i overvidden.

Frejas kjole mønster

Ideoplæg til Frejas nye kjole. For at undgå at kjolen klumper under armene klippes de lange lige stykker kun i skulderbredden, og resten af overvidden opnås ved at lægge bredden af de lange kiler til.

Frejas kjole klippes

Det er altid spændende at sætte saksen i stoffet … Passer udregningerne nu?

Og her er så Freja med kjolen på – fotografen er min bror, og jeg synes han har fanget hendes smukke blonde udtryk på den fineste måde:

Freja med uldkjole med lange kiler

Freja med uldkjole med lange kilerFreja er glad for sin nye kjole :-)Der er godt med vokselæg både i skulder, ærmer og kantsøm, så nu varer det forhåbentligt et par år inden jeg skal sy varmt overtøj til Freja igen 🙂

 

Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Syning, Vikingerier. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kjole med lange kiler a la kaftan

  1. Pernille skriver:

    Sikke et flot og stort arbejde du har gjort med Freja’s kjole, og sikke en smuk farve!
    Jeg vil utrolig gerne sende et billede til dig af min kjole også, men eftersom den ligger hjemme hos dig, bliver det nok lidt svært. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *