Endelig! Endelig færdig med Sara Lund look-a-like sweateren til Pernille…
Så er det vel nu at jeg bør juble, føle mig ovenpå, vise nærbilleder af flotte detaljer og være stolt.
Men helt sådan forholder det sig ikke. I stedet føler jeg mig både lettet og lidt flov. Lettet over endelig at være færdig med et projekt, der har drillet så længe og så meget. Og flov over at opdage, at der er noget jeg bare ikke har totalt styr på!
Det er jo ikke fordi jeg ikke kan strikke! I årevis har jeg sprøjtet sokker, huer og halstørklæder ud til familien (3 børn, 2 bonusbørn, 2 bonusbørnebørn samt det løse). Et par sweatere hist og her er det også blevet til, mest til mig selv, men også lidt i børnestørrelser. Og altid kun med snoninger, striber, hulmønster mv. Aldrig i jacquard / fair isle eller – som jeg slet og ret kalder det på godt gammeldags dansk – mønsterstrik med flere farver.
Sara Lund sweateren har været længe undervejs, og både bul og ærmer er strikket om så mange gange, at det er et mirakel at garnet ikke er blevet slidt op, (det må være kvaliteten – Sirri 3-trådet vikingegarn, opskrift og garn købt hos Fru Petersen) inden jeg blev tilfreds med fasthed og stjerner.
Så skulle der samles op og strikkes raglan og bærestykke. Det var egentlig sjovt nok, men halvvejs gennem stjerneborten på bærestykket troede jeg, at jeg havde lavet en fejl. Pernille mente, at den ville ingen se, når først hun fik smurt sin nye aldeles kropsnære sweater på. Så… Hug en hæl og klip en tå – jeg lod mig overtale! I dybeste stilhed, og flov over mine åbenlyse, strikketekniske mangler, blev sweateren færdig. Og jeg var simpelthen så flov over at aflevere en sweater med halve stjerner på. Men så var det jeg lige skulle tjekke billedet af den færdige sweater inde på Fru Petersens webshop igen – og denne gang nærstuderede jeg stjerneborten oppe i bærestykket – og opdagede at den har da også halve stjerner 🙂
Så væk med alle de kedelige tanker, selvfølgelig kan jeg da strikke. Og ved I hvad? Jeg er allerede i gang med endnu en sweater i sirri 3-trådet til sønnike. Denne gang dog kun med én stjernebort – og den sidder selvfølgelig i bærestykket.
Mange takk, Britt! Jeg må jo bare prøve og håbe på at resultatet bliver lige så godt som dit:-) der er jo ikke andet for end at give sig i kast med det 🙂
God fornøjelse med den næste sweater!
Flot arbejde! Jeg har kæmpet og kæmper stadig med samme opskrift 😛 må man spørge hvad du har gjort med mønsteret når du har strikket raglan? Det står jo at man skal fortsætte med indtagning på hver anden omgang, men i mit hoved ville det da give et meget mærkelig mønster 😉
Hej Maria. Du må meget gerne spørge 🙂
Da jeg skulle i gang med raglan i bærestykket gjorde jeg præcis som de skriver: Fortsætter med mønsteret. Jeg havde det præcis som du beskriver, at “det kunne da ikke komme til at passe!” Og nej, det passer heller ikke – hvad man også kan se, når man klikker billederne større på skærmen.
Det hele handler om at få stjernerne væk fra raglan maskerne til at passe med mønsteret, og ikke have fokus på hvordan stjernerne bliver ind mod raglan maskerne. Her tager man blot ind som beskrevet i opskriften.
Hvis man ikke bryder sig om de halve stjerner, kan man i stedet vælge konsekvent at strikke de fire raglan masker i bundfarven på alle omgange. Det gir et rigtigt flot resultat, har jeg set andre steder. Den metode vil jeg selv bruge, når jeg om ganske kort tid kaster mig ud i endnu en Sara Lund – denne gang til mig selv 🙂
God fornøjelse med strikketøjet.
Kh Britt
Nu er jeg jo ingen strikkeekspert, men synes du har gjort et fantastisk stykke arbejde.
Og jeg ELSKER sweatersen, Mmh! Går med den hele tiden. Klart den bedste sweater nogen sinde ♥ tak for den, min skønne mor ♥