En side for sig, og kun om garn

Endelig fik jeg gjort noget ved det: Jeg fik skabt mig et tiltrængt overblik over mine plantefarvede garner. Så mangler jeg kun det håndspundne :-)

Overblikket hjalp min yngste datter mig med at få: Vi tog simpelthen billeder af det hele, og så gik jeg ellers i gang med at lægge det i en tabel. I tabellen kan jeg søge det ud, som jeg har brug for et til bestemt projekt. Der kan søges på løbelængde og farveemne. Og også hvad jeg har mest af (hvis det er væven der skal sættes op).

Ret genialt, synes jeg selv. Hvis du vil se med, så klik her, eller på fanen foroven der hedder Plantefarvet garn.

 

Udgivet i Plantefarvning | 1 kommentar

Farveskiftegarn med plantefarver

De brogede garner

Jeg troede virkelig at jeg var blevet genial, at jeg havde gjort den helt store opfindelse. Og så har jeg egentlig bare benyttet mig af en gammel teknik, Ikat. Ved nærmere eftertanke benyttede jeg mig af en lignende teknik, batik, i børnehaven i start 70’erne. Dengang var det bare en mulepose og nogen lilla og orange bade baseret på kemi fra plastflasker med orange mærkater og krydser henover. Ren kemi … Ikke lige det jeg gør hjemme i haven, hvor jeg altid er påpasselig med, at jeg ikke bruger noget til mine garner, som kompostbunken ikke har godt af.

Ikat er en teknik til farvning af tekstiler og garner, der bygger på farvereservering. I praksis har jeg gjort det, at jeg har farvet nogle fed garn med en bundfarve, og derefter har jeg bundet om feddene forskellige steder med varierende fasthed, inden garnet har fået en farvetur i nr. 2 farvebad. Det kom der nogle ret smukke resultater ud af:

Plantefarvet farveskiftegarn

Her har jeg leget med ikat metoden. Fra venstre er det garn farvet med rabarber, overfarvet med krap i kobbergryde. Til højre er det garn farvet med rejnfan, overfarvet med rødtræ

Det var en spændende proces, og jeg har kunnet drage et par nyttige konklusioner undervejs, som fx at der kommer mere spil i garnet, hvis ombindingerne er tilfældige og ikke lige stramme over det hele. Mht. arbejdsgangene var der dobbelt så mange i forhold til, hvad jeg normalt bruger på garnfarvning: Garnet har efter hvert farvebad været tørret,  og derefter vasket og tørret. Så lige umiddelbart tænker jeg ikke, at det er noget jeg vil gøre rigtigt meget i. Men det har været sjov at lege med farverne :-)

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , , | 2 kommentarer

Plantefarvning i gule og grønne nuancer

Alle der farver med plantefarver, kan farve gult og grønt. Urter og blade fra haven og grøften er noget af det første, vi putter i farvegryden som farve-novicer. Med naturens hjælp kan vi rimeligt let få dækket hele det gul-grønne farvespekter. I virkeligheden er det ret uinteressant for den øvede farver at se på og høre om andre farveres gule og grønne garner.

Rød hestehov

Rød hestehov

Rød hestehov  (Petasites hybridus) kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. I H. C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling er de skræpper ællingen gemmer sig under den røde hestehov. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i middelalderen, men kendes fra vikingetiden på Århusegnen.

Men hvor er det altså hyggeligt at gå og plukke rød hestehov med sønnen en lørdag formiddag i foråret, og bagefter gå hjem og sætte blus under gryden.

Rød hestehov

Her er der farvet med rød hestehov. På garnet til venstre er der farvet på hvidt garn, til højre på lys grå. Garnet er bejdset med 17 % alun.

Når jeg farver med Rød hestehov, er det altid om foråret. Når først vi har passeret Sct. Hans er bladene for tørre og kedelige. Det er blomsterne og de spæde blade, der giver den smukke lysegrønne farve.

Forholdet mellem garn og planter: Jeg forsøger gerne at ramme forholdet 1/3. Blomster og blade koger jeg af først, sier vandet og køler det ned. I den afkølede farvesuppe lægger jeg nu det udblødte og bejdsede garn og varmer derefter op til ca. 80 grader. Jeg lader det som regel stå over sagte ild en times tid, og lader det derefter køle af i farvesuppen med jævnlige omrøringer.

Birk

birketraaGenerelt kan der farves med friske birkeblade under hele vækstsæsonen. Min erfaring er, at de friske grønne blade først på året (til og med juni) giver den lyse og klare farve, hvorimod bladene sidst i august giver en dybere og mere intens farve.

 

 

I den andensidste uge i august gennemgik jeg garnlageret og tænkte, at der manglede gule garner. I haven har vi heldigvis flere birketræer, så efter et lille kvarters tid havde jeg samlet birkeblade nok – ca. et kilo friske blade til et halvt kilo garn – og fik dem sat i blød. Generelt koger jeg altid en farvesuppe af mine farvematerialer og sier den afkølede suppe noget af, inden jeg fylder garn i gryden.

Birk i gyldne nuancer

Garn farvet med frisk birk i kobbergryde. Garnet er bejdset med 17 % alun.

Denne gang brugte jeg kobbergryden, og garnet har fået en smuk mørk gyldengul farve.

Tip: For at spare tid kan du varme det forbejdsede garn op i en anden gryde ved siden af gryden med farvesuppe, og lægge det over i farvesuppen, når den er siet. Blot skal du være opmærksom på, at temperaturforskellen på farvesuppen og garnet ikke må være mere end 5 grader. Her er et rigtigt godt termometer en god hjælper. Selv har jeg meget glæde af min mands  infrarød termometer fra Harald Nyborg.

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Plantefarvning med rødtræ

Rødtræ – også kaldet fernambuk, rødspån, rød brasil, brasilietræ, brissel, brisilietræ, brunspån og pernambuk.  Det er veddet af Cæsalpinabrasiliensis, echinata m.fl.
Træerne findes i Nordamerika, Indien og Brasilien. Rødtræ giver røde farver, der kan minde om cochenillens, men de er ikke så lysægte som cochenillen.

Farverne kan ikke sammenlignes med de røde farver , som vi opnår med krap, og rent tidsmæssigt hører rødtræ hjemme i middelalderens farvegryder – og ikke i en vikingefarvegryde. Men nu er der jo andet i denne verden end lige vikinge farver :-)

Hos Artemis købte jeg – mest for sjov – et kilo rødtræ. Det fik jeg nogle ret flotte resultater ud af:

Rødtræ i gryden

Der er rødtræ i gryden, og allerede nu er der fuld knald på farverne.

Garnet er bejdset med 17 % alun, og der er farvet med forholdet 1/1. Rødtræet stod i blød i regnvand 2 døgn inden farvningen. (Generelt bruger jeg altid regnvand når jeg farver). Det gav disse resultater:

Leg med rødtræ

Leg med rødtræ. Fra venstre mod højre er det 1. bad på hvidt garn, 2. bad på hvidt garn og længst mod højre et enkelt fed lys grå i tredje bad.

I en gammel farvebog, En Dansk Farvebog, udgivet i København i 1768 (og genoptrykt i Aarhus i 1975) fandt jeg følgende opskrift på farvning med rødtræ, beregnet til 100 g garn:

“Læg garnet i en opløsning af potaske ét døgn. der bruges 6 g potaske. Bejds garnet en time med 20 g alun, tør garnet. Rødtræ udblødes og lægges i badet 2-3 timer. Badet holdes lunt. Til 100 g garn bruges 20 g rødtræ.”

Det gir så denne farve:

Rødtræ

Rødtræ. Garnet er forbehandlet med potaske og bejdset med alun.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg farver med rødtræ.

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , | 1 kommentar

Farveglæde med plantefarver

Årets gang i farvegryden – by Uldkonen

Hen over foråret og sommeren har jeg haft gang i farvegryden en del gange. Jeg har farvet herhjemme, på markeder og så har jeg været på rød- og blåfarvningskursus på Hørvævsmuseet på Fyn.

De fleste farverier er gået rigtigt godt, noget endda supergodt, og så er der (indrømmet) også et par fed, som ikke lige fik den farve, jeg havde planlagt. De ligger nu til overfarvning.

Det meste af det jeg farver med, finder jeg rundt om i haven og i grøftekanterne. Det jeg ikke finder selv, køber jeg mig til hos Artemis. Jeg kan godt lide tanken om, at det jeg køber og putter i farvegryden er fairtrade, ligesom jeg er også meget opmærksom på, at det vand jeg hælder på kompostbunken efter farvningen ikke ødelægger livet deri. Så ingen farlige kemikalier i min have. Og derfor farver jeg heller ikke med blå – endnu.

Plantefarvning på Trelleborg Festival

På Trelleborg Festival. I gryden er der krap, i det store trækar er der rosenblade og i det lille trækar er der egebark.

Jeg tænker at jeg over de næste dage vil dele min farveglæde med jer, og lægge billeder op af mit garn plus mine tanker og erfaringer, som jeg har gjort mig undervejs.

Udgivet i Plantefarvning | Skriv en kommentar

Kjole med lange kiler a la kaftan

By Uldkonen

Når vi drager i viking, er min mellemste niece Freja for det meste med. Med Freja er det som med de fleste andre børn: Hun vokser ud af tøjet, hver gang man vender ryggen til! Og så må faster jo i gang med synålen igen (hvad hun jo også gerne gør :-)  )

Der er stadig længe til sommer og hedebølge er over os igen, så til Vikingerne Vågner og Ribe vikingemarked skulle der tænkes varmt og fornuftigt. Hos Myrsale fandt jeg i eftersommeren 2 restestykker i hvid diamantkipper, som med lidt god vilje og et fleksibelt mønster godt kunne blive en til kjole i størrelse Freja – inkl. vokselæg :-)

Først farvede jeg stoffet med tørrede birkeblade og rejnfan, som jeg heldigvis havde ved hånden fra sidste sommers høst.

Frejas kjolestof

Diamantkipper fra Myrsale, plantefarvet med birk og rejnfan

 

Så skulle der tages mål og udtænkes snit til kjolen. Da stoffet er ret kraftigt, ville jeg gerne undgå at der blev alt for meget stof, der kom til at sidde og “klumpe” under armene. Derfor valgte jeg at bruge samme princip som da jeg syede kaftan til manden: At holde overvidden i de lange stykker så de passede med målet fra skulder til skulder X 2.
For at nå op til overvidden regnes de lange kiler i siderne med i overvidden.

Frejas kjole mønster

Ideoplæg til Frejas nye kjole. For at undgå at kjolen klumper under armene klippes de lange lige stykker kun i skulderbredden, og resten af overvidden opnås ved at lægge bredden af de lange kiler til.

Frejas kjole klippes

Det er altid spændende at sætte saksen i stoffet … Passer udregningerne nu?

Og her er så Freja med kjolen på – fotografen er min bror, og jeg synes han har fanget hendes smukke blonde udtryk på den fineste måde:

Freja med uldkjole med lange kiler

Freja med uldkjole med lange kilerFreja er glad for sin nye kjole :-)Der er godt med vokselæg både i skulder, ærmer og kantsøm, så nu varer det forhåbentligt et par år inden jeg skal sy varmt overtøj til Freja igen :-)

 

Udgivet i Generelt, Syning, Vikingerier | 1 kommentar

Plantefarvet kaftan med for

By Uldkonen

Egentlig synes jeg ikke min mand er specielt kuldskær, men da det kan være en kold fornøjelse at være viking i vinterhalvåret, tænkte jeg at han sikkert ikke ville blive ked af, hvis jeg syede en kaftan til ham. Og nej, han blev faktisk glad for tanken :-)

Så i foråret 2014 fandt jeg noget tyndt uldstof til for, og en hvid lærredsvævet lidt kraftigere uld, som jeg selv kunne plantefarve på. Yderstoffet blev farvet med rejnfan og gråbynke, og det fik en intens gul farve, som kameraet i min telefon desværre ikke yder fuld retfærdighed …

Uldstof plantefarvet med rejnfan og gråbynke

Når man syr vikingetøj går man ikke bare ned i en stofbutik og finder et mønster i str. L (eller hvad man nu lige står og skal bruge) som man så smækker på stoffet og bare syr derudaf efter. Næ, her skal måles, tegnes og beregnes.

Så skal der tegnes, måles og beregnes

Så skal der tegnes, måles og beregnes

Sidst men ikke mindst skal der sys og prøves. Og til sidst kan man ende ud men noget der kunne se ud som fx denne kaftan:

Plantefarvet kaftan med for

Plantefarvet kaftan med for

Kilen går fra armhulen og helt ned til kanten af kaftanen

Kilen går fra armhulen og helt ned til kanten af kaftanen

Kaftan med bælte

Nu er den nye kaftan klar til brug. Ja, jeg skrev ikke færdig, men klar. For jeg har flere planer med den, som må komme her i løbet af sommeren, efterhånden som jeg får tid :-)

 

Udgivet i Kåbe, Plantefarvning, Syning, Vikingerier | Tagget , | 3 kommentarer

Nå da da …

By Uldkonen

Egentlig skulle jeg kun lige et smut på administrationsmodulet for at slette de sædvanlige spam-kommentarer (uha, hvor det vælter ind med tilbud om diverse uartige lægemidler …), men så lå der lige 3 kommentarer og ventede på godkendelse og svar. Og mig der troede at jeg “kun” blev læst af døtre og en 2-3 veninder? :-)

Pernille Grønnegaard har kommenteret på mit nødråb om verdens bedste rok. Pernille har en  gammel Ashford rok til salg til en yderst rimelig pris – og hvis ikke jeg allerede havde 2 dejlige rokke, ville jeg bestemt slå til. Nu lader jeg Pernilles kommentar stå under det oprindelige indlæg – og hvis der er andre der vil købe Pernilles rok, formidler jeg gerne kontakten :-)

Tove Lodal har en ret interessant kommentar til min Køstrup inspirerede selekjole, hvor der bestemt ikke er belæg for den måde, som jeg har valgt at sy bagsiden på. Jeg er i øvrigt stadig glad for kjolen, der har en dejlig pasform :-)  Den måde som Tove beskriver at hun har syet sin rekonstruktion af Køstrup kjolen på lyder rigtig god, den vil jeg prøve om et par år, når jeg når til at sy nyt til mig selv igen 😉  Tjek Toves kommentar under Selekjole a la Køstrup.

I øjeblikket har jeg et sytøj med i tasken til at forsøde mit pendlerliv. Det er min hue, som jeg for et par år siden syede af en rest krystalkipper som jeg vævede for endnu flere år siden. Huen var hvid, og den fik mig til at se endnu mere vinterbleg ud, end jeg plejer at være om vinteren.  Så da jeg skulle farve garn med valnød her i påsken, pillede jeg rævehalerne af og farvede huen med. Og jeg er meget tilfreds med resultatet :-)

Huen er syet i håndvævet krystalkipper og efterfølgende farvet med valnød.

Huen er syet i håndvævet krystalkipper og efterfølgende farvet med valnød.

Efter at jeg har farvet huen med valnød, træder kipperen meget tydeligere frem. Nu hygger jeg mig med at få syet rævehalerne på igen. Et lille projekt, der akkurat kan være i håndtasken. Og mig der troede at det kun var strømpe-strikketøj, der passede ned i tasken? 😉

 

Udgivet i Generelt, Hue, Plantefarvning, Syning, Vikingerier | Tagget , , , | 2 kommentarer

Udsigt til oversigt

By Uldkonen

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg altid har mellem 2 og 5 tekstile projekter i gang – og at jeg har endnu flere projekter i “tænkeboksen”. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi bor i et lille hus, som jeg har fyldt til randen med 2 væve, 3 rokke, uld i poser og sække, samt nok stof og garn til at starte en butik op af. Det sidste der heller ikke er en hemmelighed er, at jeg elsker systemer og overblik. (Ja, utroligt, ikk?)

Her for et par uger siden trængte jeg alvorligt til at danne mig et overblik over mine igangværende projekter, plus dem som jeg ved jeg skal have færdige til en bestemt dato. Jeg skrev dem alle op på små gule sedler, og i mangel af en opslagstavle satte jeg dem op på døren. Det gav overblik.

Oversigt

Fra min plads ved spisebordet har jeg nu udsigt til min tekstile oversigt. Men sedlerne pynter ikke på døren, og ind imellem falder en af sedlerne ned fra sin plads. Her må noget andet til! Hvad med et diagram fra Word?

Ny oversigt

Det gav overblik. På den ufede måde, vel at mærke. For selv om jeg faktisk er tæt på at kunne sætte 3 grønne V’er, kan jeg lige pludselig se, at jeg godt nok skal skynde mig med at blive færdig med en hel masse ting her i foråret.

Og specielt skal jeg skynde mig med Frejas nye garderobe, inden vi skal til Vikingerne Vågner i den kommende weekend :-)

Udgivet i Generelt | 10 kommentarer

Hængepartier

…En blog der trænger til nye indlæg, en stor bunke kraftig hør, der med tiden (og helst i løbet af foråret) skal blive til familiens nye vikingetelt, en bunke tøj der skal repareres, strikkeprojekter der lige mangler at få hæftet ender og få sat knapper i, udvalgte uldgarner, der skal blive til den næste trend på væven, og ja … Sådan kan jeg blive ved. Når vi taler om hængepartier, kan jeg remse en masse op. Men det ødelægger heldigvis ikke min nattesøvn.

Sneen vækkede mig, eller rettere, genskinnet fra den hvide sne. Ikke at der er meget af den, men det der er lyser op, og giver på underlig vis flere løfter om forår, end det gråvejr vi havde i fredags. Og hvis der er noget der får mig i godt humør, er det sne, og tanken om foråret der er på vej.

Da jeg var ude for at fodre fuglene, faldt mit blik på de første spæde spirer fra krokus og erantis, der nu står dækket af sne. Pudsigt, jeg så dem slet ikke i sidste uge, hvor de bare stod i den brune jord, inde under vildrosen. Men nu er de der, med løfter om forår og udendørs aktiviteter.

Tilbage i stuen finder jeg symaskinen frem, og slæber både den og reparationsbunken ind til spisebordet. Nu gælder det om at bruge energien fornuftigt.

012515_1616_Hngepartier1.jpg

Få nu has på de hængepartier!!!

Først kommer hankene på indkøbsnettene på plads. Sådan! Slut med at købe plastposer i Brugsen, når dagens indkøbs skal slæbes med hjem. Dernæst datterens bukser, hvor sømmen var røget bagtil. Så min sorte yndlingscardigan og ski-undertøjet der var løbet i sømmen.

Så til det knap så morsomme: Hæfte ender og sy knapper i.

En lille restetrøje til bonus-barnebarnet

En lille restetrøje til bonus-barnebarnet


En trøje til bonusbarnebarnet, strikket i rester og lidt fra lageret. Trøjen er der ikke en egentlig opskrift på, men jeg har skelet til maskeantal og strikkefasthed i bogen “Babystrik på pinde 3½-4”. Knapperne er købt på et restlager i Sverige, og trøjen har vel alt i alt kostet en 50’er at strikke.

Sokker - garn fra mit private garnlager

Sokker – garn fra mit private garnlager


I mit garnlager er der masser af sokke- og strømpegarn. Strømperne til venstre er tiltænkt en veninde, der ikke selv kan strikke længere. De røde til højre er til mig selv.

Det har hulet en del i reparationsbunken, og jeg er helt høj over tanken om, at der snart er plads til nye projekter i stuen.

Udgivet i Generelt, Strikketøj | 3 kommentarer